Fyrtårne – pejlemærker og udsigtsposter

Når vi bevæger os ved havet, kan vi ikke undgå at se et fyrtårn med jævne mellemrum. Mange af os har været oppe i et fyrtårn og været begejstret for udsigten. Når vi på en af de mange Maritime Vandringer går langs havet eller på øerne, er det derfor godt at vide lidt om fyrene og deres betydning.

Et fyr er et pejlemærke og navigationshjælpemiddel på havet, som giver information via lys, lyd eller radiosignaler.

De mest kendte fyr er lysfyr, som benyttes af søfarten til at navigere efter, især i mørke. Selvom tiden har reduceret fyrenes betydning, var der på tærsklen til det 21. århundrede 192 fyr i brug i Danmark.

Et fyr har tre funktioner:

  • at give den søfarende oplysning om, hvor skibet befinder sig
  • at vejlede et skib gennem et vanskeligt sejlbart område
  • at advare imod ikke umiddelbart synlige farer, fx lavvandede områder eller undersøiske skær

For et skib, der nærmer sig land, er det vigtigt hurtigt at kunne skaffe sig en stedsbestemmelse og derefter med sikkerhed sejle den korteste og sikreste vej til bestemmelsesstedet.

Fyr i mange størrelser og former

Lysfyr til farvandsafmærkning findes i mange størrelser og former, og de inddeles i kategorier afhængig af deres nærmere formål – eksempelvis:

  • Anduvningfyr er store fyr, som giver de søfarende mulighed for at fastslå deres position i forhold til et kendt punkt på land. De er placeret, så de kan vejlede ved indsejling fra åbent hav
  • Ledefyr og vinkelfyr har til formål at markere løb, render og andre vanskelige besejlingsforhold
  • Havnefyr er mindre fyr som markerer havneindsejlinger

Fyr skal være nær kysten

Når et fyr skulle anlægges, bestemtes den afstand, fyret skulle kunne ses i, og dets højde blev gjort så stor, at synsvidden ikke blev mindre end denne afstand. Fyr blev anbragt på selve kysten så nær vandet som muligt, og på skær og grunde, hvor forholdene tillod at opføre en underbygning.

Man kan skelne mellem tre slags beliggenhed:

  • Den del af kyststrækningen, der støder op til de store have, er belyst med de kraftigste fyr (anduvningsfyr).
  • I mere lukkede farvande med skær og grunde kræves flere fyr i indbyrdes kortere afstand – typisk de mindre kraftige vinkelfyr.
  • Endelig anbringes småfyr til besejling af havne på en mole ved disse (havnefyr).

Hanstholm Fyr på Jyllands vestkyst er anduvningsfyr for de fleste skibe, der fra Nordsøen søger ind i Skagerrak. Det har en højde af 65,3 m over havets overflade, hvilket giver en synsvidde af 21,5 sømil (29,8 km). Fyret kan ses selv under dårlige atmosfæriske forhold.

fyrtaarne.dk kan du læse meget mere om de danske fyrtårne og om hvert enkelt fyrtårn.

Bliver vores nuværende kyster blot et fortidsminde?

Vandstanden i verdenshavene stiger som et resultat af klimaforandringer og global opvarmning – men hvad kommer det til at betyde for de danske kyster?

Med en sæson fyldt med maritime vandringer er det nærliggende at kigge nærmere på vores blå planets livgivende kraft – vandet. Intet liv på jorden ville være til, hvis det ikke var for vandet, men i takt med at havene stiger, kan det paradoksalt nok true vores fremtidige eksistens.

Men hvorfor får den globale opvarmning egentlig havene til at stige? Og hvordan ser fremtidsudsigterne ud for vores lille Danmark?

Derfor stiger vandet
DMI varsler, at havene omkring Danmark vil stige mellem 20 og 140 centimeter frem til år 2100, når der ses bort fra landhævning – det lyder måske ikke som meget, men sammenligner man med de sidste 100 år er havniveauet steget mellem 10 og 20 cm, hvor omkring 1/3 af denne stigning skyldes, at vandet i løbet af det 20. århundrede har udvidet sig på grund af varmetilførsel.

Der er hovedsageligt to grunde til, at vandstanden i verdenshavene stiger som følge af et varmere klima.

1. Temperaturstigningerne medfører, at vandet i havene bliver varmere. Vand udvider sig, når det bliver varmere, hvilket giver mere vand.

2. Iskapper ved polerne og gletsjere smelter og tilføjer mere vand til havene – i Danmark vil vi især opleve effekten af afsmeltning fra Arktis.

Smeltevandet fra iskapper og gletsjere gør havvandet mere ferskt, og sammen med varmeudvidelsen ændrer det oceancirkulationen – og vandet vil fordele sig anderledes end tidligere.

Bor du i det kommende hav?
Men hvad betyder vandstigningerne for os? Københavns Universitet har konkluderet, at havene i Nordeuropa kan stige med helt op til 1,5 meter i dette århundrede.

Bliver det en realitet, vil en sådan stigning i havets vandstand gå ud over Amager, hvor den vestlige del af øen vil blive oversvømmet. Også Limfjorden vil i så fald gå over sine bredder, viser undersøgelser fra Naturstyrelsen.

Vil du vide, hvor stor risikoen er, for at dit eget hus eller sommerhus bliver oversvømmet? Så er det faktisk muligt at få svaret på Miljøstyrelsens hjemmeside om klimatilpasningsplaner. På kortet kan man indtaste sin adresse og se, hvad en højere vandstand vil betyde netop der, hvor man selv bor: bit.ly/miljoegis

Vi runder Nordsjællands kyst fra Roskilde til København

Fra 24. marts og frem til 21. oktober går Dansk Vandrelaugs medlemmer et hav af maritime ture. Tag imod udfordringen og spring på den nordsjællandske stafet fra Roskilde til København, hvor vi går langs Roskilde Fjord, nordkysten og Øresund.

De to turledere Steen Malmlin, Nordsjælland, og Erik Christiansen, Lyngby, mødte i sin tid hinanden på en vandretur i Skåne. Siden da har fællesinteressen for at vandre ledt til forskellige vandreprojekter – denne gang har de planlagt en rute hele vejen langs Nordsjællands kyster fra Roskilde til København fordelt på 18 ture.

Hvordan kom I på, at I gerne ville arrangere en rute hele vejen langs Nordsjællands kyster?

Steen: Jeg havde i lang tid tænkt, også inden Maritime Vandringer blev en realitet, at jeg gerne ville arrangere en tur i fem etaper fra Hundested til Helsingør. Det kom Erik og jeg til at tale om, og så foreslog han, at vi udvidede ruten.

Erik: Og det gjorde vi så – nu starter ruten i Roskilde, hvor vi følger fjorden og svinger over på den nordlige kyst. Med vandet på venstre siden hele tiden går vi langs Kattegat, indtil vi når Øresund. Derfra følger vi kysten til København. Selvfølgelig går vi turen i etaper, men hvis man går kontinuerligt med, vil man opleve hele Nordsjællands kyststrækning.

Hvad kan man forvente at opleve, hvis man går med på ruten?

– Vi præsenterer det smukkeste af Nordsjælland. Her findes mange perler, som absolut er værd at se og opleve – samtidig er det et meget forskelligartet landskab med skove, plantager, skrænter, strande og klitter, siger Steen.

Erik: Vi gør også meget ud af, at vi skal gå i vandkanten, eller så tæt på vandet som vi nu kan, hele vejen langs kysten.

Hvad er din personlige yndlingstur?

Steen: Det er et svært spørgsmål, for der findes jo så mange smukke, spændende steder at gå. Men hvis jeg skal vælge én ud af mange, så må det være ”Slotsturen”. Den strækker sig fra Fredensborg til Hillerød, og det er en formidabel rute med skov, enge, fuglereservat, sø og to slotte.

Erik: Jeg er glad for en frisk tur på Oldtidsstien rundt om Farum Sø. Den 12 km lange rute har utrolig mange spændende historier at byde på, og det er altid en fornøjelse at gå der.

Find næste del af den nordsjællandske stafet her

Hvad er din drømmevandretur?

Steen: Jeg har tidligere vandret i Skotlands højland, og det var virkelig en oplevelse – derfor har vi faktisk arrangeret en tur til netop Skotland i DVL-regi til september. Trods bjerge på op til 1.300 m (de højeste bjerge i Storbritannien) er området kendetegnet ved ”bløde” bakker med flere hundrede kilometer vandrestier.

Erik: Jeg har meldt mig på turen til Skotland til september, og det ser jeg meget frem til. Ellers kunne det jo være fantastisk at gå en af de mest kendte pilgrimsvandringer – Caminoen.

Udover Steen og Erik kommer der til at være turledere fra afdelingerne i Roskilde, Frederikssund, Nordsjælland, Lyngby, Gentofte og København, som har slået sig sammen, for at give alle vandreentusiaster en enestående mulighed for at gå hele vejen langs Nordsjællands kyster – eller bare gå med på en tur eller to på ruten.

Den røde tråd, stafet
Den røde tråd: stafet rundt langs Nordsjællands kyster

Fisk med nordisk wasabi

Naturen en nydelse for øje, sjæl og krop, hvad enten vi går Maritime Vandringer eller om vi går midt i skoven. Og finder vi urter på vores vej, kan nydelsen sprede sig til ganen, når vi kommer hjem.

Merethe Svahn Hansen er turleder i Roskilde Afdeling og har arrangeret en del urteworkshops/urtevandringer for Dansk Vandrelaug. Vi har bedt hende om et par af de bedste opskrifter, du selv kan afprøve i forbindelse med dine Maritime Vandringer.

Read moreFisk med nordisk wasabi

Venner, ser på Danmarks kort

Det går godt med de Maritime Vandringer – rigtig godt. Vi har vandret langs vand, sejlet ud til øer, gået og fået gode historier af vores mange turledere i øst, vest, syd og nord.

Faktisk har 621 glade vandrere gået over 7.800 km på blot halvanden uge, og Dansk Vandrelaugs projekt går jo helt frem til efterårsferien, så du har stadig over 230 ture at gå med på.

Konceptet for en våd vandretur i godt selskab er, at de foregår ved kyster, på øer, langs større åer, ved havne og ved større søer, hvor der kan sejles. Under de små pauser, som turlederne gør undervejs, får du maritime beretninger og gode historier om området.

Mangler du inspiration til at tage første skridt, så læs de første to vers af samledigter Christian Richardts ”Venner, ser på Danmarks kort” fra 1889 – hav evt. N. K. Madsen-Stensgaards melodi fra 1906 med i baghovedet, den kan du høre den her

Read moreVenner, ser på Danmarks kort

Så har vi 'gået en gang rundt om jorden' med #maritimevandringer https://t.co/YOCMs1Bslm Det er vi faktisk meget stolte over 😀

WP Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com